Hvad er egentlig stykgods?
Til stykgodsdriften i DB regi, blev der fortrinsvis anvendt hurtigløbende G-vogne med en lastgrænse under 25 t, som eksempelvis Gms 54. I daglige garanterede forbindelser for "skibsfartsindustrien", kørte med mindre vægt hver dag stykgodsvogne. De kørte efter følgende definitioner:
- Gsw - lukket stykgodsvogn (almen betegnelse)
- Ow - Stedvogn: alle fragter i denne vogn er til en godsterminal
- Sk - Stykgods-Kursvogne: Fragt i disse vogne er til mindst to godsterminaler; vognene bliver under opholdet på stationen enten tømt eller læsset
- Uw - Omladevogn: Fragt i denne vogn køres til et omladested ("Stykgods-Rangerstation") for omladning, og omlæsses der ved manuel omladning med kærre eller gaffeltruck til andre omladevogne, kursvogne eller Ortsvogne.
I DSB regi blev der typisk anvendt vogne af typen HD.
Stykgods i Danmark
I DSB regi blev stykgodset typisk opdelt i 2 katagorier: Mindre forsendelser i særlige vogne og helvognladninger.
Derudover var der 4 opdelinger:
- Gods der befordres med lyntog; Rejsegods og andet ekspresgods
- Gods så hurtigt som køreplanen tillader; Rejsegods, ekspresgods, ilgods og ekspresbanepakker
- Ilgods, almindelige banepakker og letfordærvelige varer
- Alt andet gods
De to første dækkede det gods der kunne befordres med togenes rejsegodsvogne.
De to andre blev som regel befordret i særlige vogne eller ilgodsvogne, enten med persontog eller med særlige ilgodstog.