Fragtsystem
Oplagringen af gods på de forskellige stationer, og de hertil nødvendige godsvogne, bestemmer godstrafikken; En oversigt over gods og godsvogne skal være til stede på den enkelte station.
Inden godsvogne indsættes i et godstog modtager de en "ladning" (såfremt de ikke skal køre tomme til en anden destination). Denne ladning kan være "ægte", som for eksempel en ladning træstammer, eller ladningen kan være ikke synlig i en overdækket eller lukket godsvogn. Til en nærmere beskrivelse af godsets art findes et lastkort, et for hver godsvogn i et godstog. Lastkortet har størrelsen 66 x 42 mm og indeholder oplysninger om godsets art, vægt, afsender, ankomststation og modtager.
Dette system giver fornuft i godstrafikken. I modsat fald ville godsvogne blot køre frem og tilbage uden noget formål. Lastkortet bliver som hovedregel udarbejdet af stationsforstanderen eller godsets ejer. Det gods, der modtages på en station, kommer ofte fra en skyggebanegård, hvor godset gøres klar til transport. Til gods der skal afsendes fra en station må der ofte rekvireres en tom godsvogn, som så bliver transporteret videre med det næstkommende godstog.
Påbegyndelse eller afslutning af en transport sker som regel på en skyggebanegård. Undtagelser herfor er alene bestemte trafikbetingelser gældende for en lokal drift, f.eks. træ fra et savværk til en møbelfabrik. Alle andre godstransporter kører til skyggebanegårde og videre derfra til tænkte destinationer i Europa. For at definere disse tænkte destinationer har hver skyggebanegård en farvekode. Dette muliggør yderligere at benytte identiske lastkort til godstransport i forskellige arrangementer (med flere skyggebanegårde).
