Kernen for en industribane eller havnebane, er ofte et stamspor, fra hvilke de enkelte firmaer (=kunder) ligger. Der findes også situationer hvor læssestedet ligger direkte op til stamsporet eller hvor flere kunder deles om et stikspor. Forbilledet viser også situationer, hvor stamsporet fører over et værksområde til flere stikspor. Stikspor med større vognleverancer (eks. raffenaderier) har ofte et overleveringsspor og lokomotiver, som kører på værksområdet som oftest har rangermuligheder. Generelt ombygges industi- og havnebaner efter følgende mønster: Så meget der skal bruges, så lidt som muligt. For at spare penge, satses ofte på brugt materiel og der spares plads hvor det er muligt. Da der oftest køres med lave hastigheder, rækker enkle sikkerhedsregler ofte.

Baner som ikke ligger på ikke-offentlige værksområder, betegnes som værksbaner.

Statsbaner, privat-, industrie og NE (NE= Ikke statsejede jernbaner), krydser i modsætning til værksbaner offentlige veje og områder. Her skal bruges en tilladelse som EVU - Eisenbahn Verkehrs Unternehmen, og andre sikkerhedsanfordinger skal opfyldes end ved værksbaner.